Brugere

Alle brugere af MERA har en adgangskode (password), som anvendes i forbindelse med indlogning til systemet. Dette password er mere end en adgangskode, idet det indeholder en total beskrivelse af brugeren, og hvorledes denne skal opfattes i forskellige systemmæssige sammenhænge. Den samme medarbejder kan således have flere adgangskoder (brugere) afhængigt af den ønskede profil.

Brugerprofilen definerer mulige transaktioner og dataadgangen til systemet:

  • Brugergruppe Reference til en beskrivelse af hvilke menumuligheder (transaktioner) som er tilgængelige, når man er logget ind under den pågældende adgangskode. F.eks. ordreoprettelse, diverse kundeforespørgsler o.s.v.
  • Kun forespørgsel Selvom brugeren har brugergruppens transaktionsmuligheder kan vedkommende intet opdatere men kun forespørge.
  • Databasebegrænsning Et filter til beskrivelse af hvilke identiteter i en tabel, som brugeren har adgang til. F.eks. har brugeren adgang til finansforespørgsler, men må kun bruge finanskonti i egen afdeling. Hvis f.eks. leverandører har adgang til systemet, begrænses forespørgsler til kun at være på leverandørens egne ordrer, egne varer o.s.v..

Brugerprofilen indeholder derudover en beskrivelse af brugeren:

  • Medarbejder Reference til beskrivelse af medarbejderen.
  • Initialer Initialer som påhæftes identiteter, som oprettes eller rettes af brugeren.
  • Afdeling og afdelingsbeskrivelse. Tilhørsforhold til afdeling, hvori medarbejderen arbejder under den valgte profil.
  • Sprog Hvilket sprog standard forespørgsler og udskrifter skal præsenteres på til brugeren. Dette kan f.eks. anvendes i datterselskaber i andre lande. Dette må ikke forveksles med
  • Ordresprog Sprogkode for ordrer oprettet under denne profil, hvor intet andet er opgivet på h.h.v. kunder og leverandører. Denne sprogkode bruges i forbindelse med ekstern kommunikation til f.eks. kunder og leverandører

Brugerprofiler indeholder brugerens bemyndigelse i forhold til salg og indkøbsordrer:

  • Salgsordregrænse Den maksimale salgsordreværdi som brugeren må bekræfte,
  • Dækningsbidrag Det laveste salgsordredækningsbidrag som brugeren må bekræfte.
  • Indkøbsordregrænse. Den maksimale indkøbsordreværdi som brugeren må bekræfte.

Brugerens standard lagertilgang defineres som:

  • Ordrelager Hvis intet andet bestemmer ordrelageret f.eks. kunden ikke er tilknyttet et bestemt lager, anvendes dette ved oprettelse af ordrer og andre lagerpåverikende transaktioner. Angiver også hvilket lager brugeren som standard vil se i diverse lagerforespørgsler.
  • Primærlager Hvis ordrelageret ikke udfyldes, anvendes dette til at bestemme ordrelageret for de varer, som ikke er tilknyttet et primærlager. Anvendes i forbindelse med salgsordreoprettelse og diverse lagerforespørgsler. For de varer, som har et primærlager, vil primærlageret anvendes.
  • Lager Hvis ordrelageret ikke udfyldes, angives hvilket lager brugeren fysisk er tilknyttet og bruges fortrinsvis ved udskrift af lagerlister. Hvis ordrelageret er udfyldt, kan den anvendes til at bestemme standard leveringsadressen for indkøbsordre.

Mediestyring af bl.a. udskrifter:

  • Printgruppe Hvilken printgruppe brugeren er tilknyttet. Afhængig af mediestyringsparameteren for udskriften vælges printer.
  • Mappe Hvilken mappe udskrifts og udtræksfiler lægges i.
  • Remote Hvis brugeren defineres som remote sendes alle udskrifter til medarbejderen for lokal udskrivning.
  • Jobkø Alle job som kører i baggrunden lægges i en kø. Man kan således prioritere afviklingen af kørsler afhængigt af brugeren.