Ved oprettelse af en indkøbsordre indsættes forventede indkøbspriser og rabatter automatisk ud fra sidste indkøb fra samme leverandør eller manuelt ud fra andre aftaler. Disse priser og rabatter kan ændres under hele indkøbsordrens levetid. Derudover påhæftes indkøbsordren hjemtagelsesomkostninger enten som procent eller stykbeløb per varelinie ud fra kombinationen af leverandør og varer.
Som standard foretages ingen kontering før varemodtagelse eller fakturamodtagelse af en indkøbsordre. Der findes dog muligheder for at udskrive og analysere indkøbsordrebeholdningen og periodisere den ud fra forventede modtagelsestidspunkter.
Da alle beregninger foretages med floating point og kan være mere komplicerede end de viste og først afrundes når de konteres, kan nogle af beregningerne og mellemresultaterne udvise øredifferencer i beskrivelsen.